Skatteregler sommerhusudlejning

strand

Skatteregler ved sommerhusudlejning

Der er godt nyt på vej til sommerhusejere og andre, der lejer deres bolig ud i kortere perioder ifølge Sæby Avisen. Regeringen er klar med en række nye initiativer, der skal fremme deleøkonomi, og et af dem er at hæve bundfradraget på korttidsudlejning fra 21.400 til 40.000 kroner.
Regeringen har spillet ud med en forhøjelse af bundfradraget til 36.000 kroner. Der indkaldes nu til forhandlinger om den endelige udformning, men pengene til det højere bundfradrag er nu sat af. Muligvis kommer aftalen om den endelige udformning her i det nye år, men der er sat penge af til en forhøjelse for udlejningsåret 2018.
Udlejer du dit sommerhus eller din ferielejlighed, skal du kun betale skat af en del af indtægterne, da du har ret til nogle fradrag. Du kan vælge mellem to forskellige fradragsmuligheder. Læs her om skatteregler ved sommerhusudlejning:
  • Fast fradrag (bundfradrag).
  • Regnskabsmæssigt fradrag.
  • Du kan skifte fra fast fradrag til regnskabsmæssigt fradrag, men ikke omvendt.

Fast fradrag (bundfradrag).

Lejer du ud gennem et bureau, får du et forhøjet bundfradrag på 21.900 kr. (2018) – dvs. at de første 21.900 kr. (2018) er skattefrie – og 40 procent i fradrag for resten af lejeindtægten.

Lejer du selv ud (privat udlejning), får du et bundfradrag på 11.000 kr. (2018) – dvs. at de første 11.000 kr. (2018) er skattefrie – og 40 procent i fradrag for resten af lejeindtægten.

Med det faste fradrag får du ikke fradrag for de udgifter, du har i forbindelse med udlejningen.

Regnskabsmæssigt fradrag. 

Vælger du det regnskabsmæssige fradrag, får du fradrag for de dokumenterede udgifter, der er forbundet med selve udlejningen.

Du skal selv føre regnskab over indtægter og udgifter, og du skal kunne vise opgørelsen til SKAT, hvis vi beder om den. Overskuddet, efter at dine fradragsberettigede udgifter er trukket fra, skal du oplyse på din årsopgørelse i rubrik 37.

Lejeindtægten er alt, hvad du modtager ved udlejningen – både det, du modtager som leje­betaling, og det du modtager for betaling af eksempelvis el, gas, varme, vand og telefon.

Hvis du har valgt regnskabsmæssigt fradrag, er dit valg bindende for hele den periode, hvor du udlejer fritidsboligen.

Fradragsberettigede udgifter

Med den regnskabsmæssige metode kan du trække udgifter du har i forbindelse med udlejningen fra. Du får fradrag for den del af udgifterne, du har haft i den periode, du udlejer boligen.

Du kan trække disse udgifter fra:

  • Driftsudgifter som fx el, gas, vand, varme.
  • Vedligeholdelse og afskrivninger på inventar.
  • Udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen, for eksempel annonceudgifter.

Du skal kunne fremvise en kvittering på de ting, du trækker fra.

Fradrag i ejendomsskat (grundskyld)

Med regnskabsmæssigt fradrag kan du trække en forholdsmæssig del af ejendomsskatten fra i dit regnskab over indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen. Udlejningen skal dog være af et vist omfang (10 pct. eller mere af din ejendom), for at du kan trække skatten fra.

Den forholdsmæssige andel er antallet af udlejede uger i forhold til hele året.

Ligningslovens § 15 O stk. 2 (Retsinformation)

Du kan kontakte SKAT, hvis du har spørgsmål om fradrag i ejendomsskatten.

Fradrag i ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten nedsættes forholdsmæssigt for den periode, hvor sommerhuset har været udlejet. Den forholdsmæssige andel er antallet af udlejede uger i forhold til hele året. Det gælder, uanset om udlejningen sker gennem et bureau, eller om udlejningen er privat.

Du betaler den rigtige ejendomsværdiskat ved at rette din årsopgørelse. Du skal vælge Vis ud for ejendommen og derefter skrive, hvor mange dage din bolig har været lejet ud:

Eksempel på udlejning – Regnskabsmæssigt fradrag

Lejeindtægt inkl. betaling for el, varme og vand 33.600 kr.
Fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen:
Fradrag for udgifter til el, varme og vand i udlejningsperioden -3.600 kr.
Fradrag for forholdsmæssig andel af indboforsikring (8/52) -1.000 kr.
Fradrag for forholdsmæssig andel af afskrivninger på inventar (8/52) -1.000 kr.
Fradrag for forholdsmæssig andel af udgifter til vedligeholdelse af inventar (8/52) -1.000 kr.
Fradrag for forholdsmæssig andel af ejendomsskat (grundskyld) (8/52) -2.000 kr.
Annonceudgifter -3.000 kr.
Lejeindtægt, der skal selvangives 22.000 kr.

Skatteregler ved sommerhusudlejning angives uden ansvar – Kilde: Skat

Ferieboligsiden.dk

Find inspiration til jeres næste ferie blandt mere end 200 danske sommerhus og feireboligeri udlandet på Ferieboligsiden.dk

2804 totale visninger, 1 i dag

 

2804 totale visninger, 1 i dag

  

Sponsorede links

Send en besked

Du skal være logged ind for at poste et indlæg.

Om ferieboligsiden.dk

Her kan du oprette din feriebolig til privat udlejning. Har du et sommerhus eller ferielejlighed så annoncer på ferieboligsiden.dk Skal du på ferie og mangler en feriebolig så se alle vores dejlige danske sommerhuse og ferieboliger i udlandet. Følg eller 'synes god om' os på https://www.facebook.com/ferieboligsiden.dk/

Sommerhuse & Ferieboliger

Alle annoncer med danske sommerhuse og ferieboliger i udlandet er indrykket af enten den private husejer eller bureauer. Ferieboligsiden.dk er ikke involveret i selve lejen, idet alle lejesaftaler, herunder vilkår & betalinger indgås direkte med annonceindrykkeren. Ferieboligsiden.dk er ikke part i hvad der aftales mellem lejer & udlejer. Kontakt os på admin@ferieboligsiden.dk

Velkommen til ferieboligsiden.dk

Spar penge på Last Minute tilbud på private danske sommerhuse og ferieboliger i udlandet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder

 

Ved tilmelding acceptere du at vi sender nyhedsbreve med gode tilbud på udlejning af sommerhuse / ferieboliger.

Du kan altid afmelde dig igen.