1 / 17Beskrivelse
Nyere feriehus med spa i smukke Skallerup
Velkommen til et skønt og energivenligt sommerhus i høj kvalitet, hvor lækker indretning og praktisk udnyttelse af alle kvadratmeter går hånd i hånd. Med en stor terrasse, spabad og moderne faciliteter er dette hus det perfekte valg for en ferie fyldt med komfort og naturoplevelser.
Drømmer I om en afslappende ferie tæt på hav og natur, er dette lyse og stilfulde feriehus et oplagt valg. Huset byder på et rummeligt køkken-alrum og stue i åben forbindelse, hvor store vinduespartier lader lyset strømme ind og giver en skøn udsigt til omgivelserne og havet. Fra stuen er der direkte adgang til terrassen, hvor I kan nyde den friske havluft og roen.
Som en ekstra hyggelig detalje findes der en mindre slush ice-maskine i huset – perfekt til både børn og voksne (husk selv at medbringe saft).
Feriehuset har tre gode soveværelser og to moderne badeværelser, hvoraf det ene byder på et afslappende spabad. Med plads til 6 personer er huset ideelt til familier eller mindre grupper.
Huset er energivenligt med varmepumpe og har ladestander til elbil med type 2-stik (eget kabel medbringes), så I får både komfort og moderne faciliteter under jeres ophold.
Sengefordeling
Soveværelse 1: 2 sovepladser (dobbeltseng 180x200 cm)
Soveværelse 2: 2 sovepladser (dobbeltseng 160x200 cm)
Soveværelse 3: 2 sovepladser (2 stk. 80x200 cm)
1 x Alkove
Udendørs
Huset ligger på en stor og åben naturgrund med vild bevoksning, der giver en ægte fornemmelse af at være midt i naturen. Her kan I nyde roen og de naturlige omgivelser, mens I oplever områdets dyreliv helt tæt på – blandt andet fasaner og rådyr, som ofte kommer forbi.
Der er en dejlig terrasse på hver side af huset, så I altid kan finde både sol og læ i løbet af dagen. Nyd et måltid under åben himmel, og afslut dagen med at beundre den smukke solnedgang fra terrassen mod vest. Når aftenduggen falder, kan I trække ind under den overdækkede del af terrassen og stadig nyde den friske luft og den fredfyldte atmosfære.
Aktiviteter og oplevelser i området
Skallerup byder på et væld af aktiviteter og naturoplevelser. Skallerup Seaside Resort ligger tæt på og tilbyder badeland, wellness og aktiviteter for både børn og voksne. Her findes desuden en købmand og spisested. Området omkring Skallerup er også perfekt til vandreture og cykelture gennem klitlandskabet og langs Vesterhavet.
Den nærmeste by er Lønstrup, som gennem de senere år har udviklet sig til at være en populær og attraktiv kulturby, der er rig på gallerier, aktive kunstværksteder, butikker, caféer og spisesteder. Er I friske til bens, kan Lønstrup by nåes fra feriehuset på knap en time langs promenaden ved stranden. Et besøg til Rubjerg Knude Fyr kan anbefales - her kan I opleve en fantastisk udsigt over havet og de dramatiske klitter, der gør området så unikt.
Se frem til en ferie ved Vesterhavet med masser af komfort, natur og afslapning og book jeres næste ophold allerede nu.
Faciliteter
Last minute og priser pr. periode
Kort
Nørre Knoldevej 14, Skallerup, 9800 Hjørring, Nordjylland
Vælg periode
Denne feriebolig udlejes af V·Kysten, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Eventuelle klager kan indbringes for Ankenævnet for Feriehusudlejning (feriehusklage.dk).
Lignende boliger
Andre sommerhuse i Hjørring
Inkl. rengøringOktobervej 5, Nørlev, Hjørring
Danmark · Nordjylland · Nørlev Strand
20%Inkl. rengøringNørre Knoldevej 24, Skallerup, Hjørring
Danmark · Nordjylland · Skallerup
Inkl. rengøringOktobervej 13, Nørlev, Hjørring
Danmark · Nordjylland · Nørlev Strand