1 / 23Beskrivelse
Skønt sommerhus midt i det kuperede klitlandskab
Velkommen til dette charmerende sommerhus ved Tornby Strand - perfekt beliggende midt i det smukke, kuperede klitlandskab. Her får du en unik ferieoplevelse i en bolig, der er både hyggelig, nutidig og velfungerende.
Midt i det kuperede klitlandskab finder du dette attraktive og meget velholdte feriehus med plads til 6 personer. Huset er i to plan og består af et dejligt køkkenalrum, hvor I kan samles om måltiderne, spille spil eller blot nyde en god bog, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. Takket være de store vinduespartier er der et helt utroligt lysindfald, og samtidig får du følelsen af at være ét med naturen. Sæt dig til rette i kurvestolene og se hvordan fasaner, harer og råvildt lægger vejen forbi grunden, eller betragt hvordan farverne forandrer sig i takt med årstidernes skifte. I stueplan finder du desuden et fint soveværelse med gode opbevaringsmuligheder samt badeværelse. Feriehuset er gennemgribende renoveret og fremstår moderne og indbydende.
Med til huset hører et dejligt, anneks (bygget i 2011) med to gode soveværelser, hvorfra der er direkte udgang til træterrasse samt et badeværelse. En perfekt løsning hvis man ønsker lidt ekstra privatliv under ferien.
Sengefordeling
Soveværelse 1: 2 sovepladser (Dobbeltseng 180x200 cm)
Anneks Soveværelse 1: 2 sovepladser (3/4-seng 140x200 cm)
Anneks Soveværelse 2: 2 sovepladser (3/4-seng 140x200 cm)
Udendørs
Sommerhuset er placeret på en spændende naturgrund, hvor man har udnyttet det kuperede terræn og indrettet flere hyggelige udemiljøer. Nyd den store træterrasse, som binder feriehuset og annekset sammen. Her er der rig mulighed for at finde en god lækrog i solen, mens du nyder stilheden og den friske havluft.
Bevæger du dig længere op i klitterne finder du en udsigtsbænk på grunden, hvor du kan sidde og betragte det smukke landskab og solnedgangen i horisonten. De forskellige udemiljøer skaber de perfekte rammer for både afslapning og socialt samvær, og indbyder til mange timers hygge under åben himmel.
Aktiviteter og oplevelser i området
Tornby Strand er kendt for sin brede, børnevenlige sandstrand og det fantastiske klitlandskab, der omgiver området. Her kan I tage lange gåture langs vandet, tage en dukkert i bølgen blå eller gå på jagt efter rav. Området byder også på gode cykelruter og muligheder for at opleve den lokale natur helt tæt på. Tæt på sommerhuset finder I Tornby Klitplantage, hvor I kan udforske skovstierne på gåben, hesteryg eller mtb.
Book jeres næste ferie i dette dejlige sommerhus ved Tornby Strand og skab minder for livet i de mest idylliske omgivelser. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Faciliteter
Last minute og priser pr. periode
Kort
de Plessenvej 4, Tornby, 9850 Hirtshals, Nordjylland
Vælg periode
Denne feriebolig udlejes af V·Kysten, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Eventuelle klager kan indbringes for Ankenævnet for Feriehusudlejning (feriehusklage.dk).
Lignende boliger
Andre sommerhuse i Hirtshals
20%Inkl. rengøringNiels Skandsvej 5, Hirtshals
Danmark · Nordjylland · Hirtshals

Allingdamvej 147A, Hirtshals
Danmark · Nordjylland · Hirtshals
Inkl. rengøringKjulvej 25, Kjul, Hirtshals
Danmark · Nordjylland · Kjul Strand