Spring til indhold
Samme pris som hos bureauet · Nem booking · 200.000+ medlemmer
Hybenvej 17, Lønstrup, Hjørring – billede 11 / 25
ID 143

Hybenvej 17, Lønstrup, Hjørring

NordjyllandLønstrup
Pris i uge 39 fra:kr. 5.336/ uge
80 m²
6 pers.
1 bad
3 vær.
1 husdyr tilladt
600 m

Beskrivelse

Nyt og velindrettet feriehus i kystbyen Lønstrup

Beliggende i den populære kystby Lønstrup finder I dette skønne feriehus, som blev færdigopført i 2024. Huset er lyst og indbydende indrettet med et hyggeligt udemiljø. Der er plads til seks personer, hvilket gør det ideelt til en familieferie ved vestkysten.

Prioriterer I frisk luft, luksus og komfort i jeres ferie, er dette helt nye feriehus det oplagte valg. Huset er yderst velindrettet både inde og ude. Her er højt til loftet og store gulv-til-loft-vinduespartier, som byder lyset ind i rummet. Feriehuset er indrettet med tre gode soveværelser samt et skønt badeværelse med gulvvarme. Dertil kommer et dejligt og rummeligt opholdsrum i åben forbindelse med køkkenet. Her er alt, hvad der skal bruges for en vellykket ferie. Der er rig mulighed for at samles omkring spisebordet til en spilaften eller sætte en god film på tv'et, hvis ikke vejret tillader, at man nyder de skønne terrasser, der omkranser huset. Fra opholdsrummet er der adgang til flere skønne terrasseområder, så der er rig mulighed for at følge solens stråler hele dagen lang eller søge læ for den til tider barske vestenvind. Tag en pause på solsengen med en god bog, eller hop i boblerne i det udendørs spabad og nyd vandmassagen og varmen herfra.

Huset er energivenligt opført med varmepumpe, og der er desuden installeret ladestander til opladning af elbiler, så I praktisk kan oplade bilen på jeres ferie. 

Sengefordeling

Soveværelse 1: 2 sovepladser (dobbeltseng 180x200 cm)
Soveværelse 2: 2 sovepladser (dobbeltseng 140x200 cm)
Soveværelse 3: 2 sovepladser (køjeseng 2 x 90x200 cm)
 

Udendørs

Huset er omkranset af det skønneste terrassemiljø. Her er lavet flere zoner, som gør, at man kan rykke rundt hele dagen efter vind og vejr.

Der er tænkt over enhver detalje for at gøre ferieoplevelsen så komfortabel som mulig. Hop under den udendørs bruser efter en dag ved stranden for at få skyllet sand og saltvand af kroppen, eller inden I hopper i det udendørs spabad. Her er det også fantastisk at sidde og nyde et glas vin på en kold aften og se den flotte stjernehimmel.

Nyd en lækker grillaften på terrassen, og træk ind under den overdækkede del, når duggen begynder at falde. Her kan I sidde lunt og godt i sommeraftenen, mens fuglene kvidrer, og dagen går på hæld.
 

Aktiviteter og oplevelser i området

Gå en tur og udforsk Lønstrup; her finder I et væld af hyggelige restauranter og caféer, flotte butikker og spændende kunsthåndværkere i deres åbne værksteder. Netop Lønstrup er et mekka for kunsthåndværkere, og I finder alt fra keramik- og smykkeværksteder til et glaspusteri.

Tag også forbi Rubjerg Knude Fyr, som ligger midt i de tilsandede klitter helt ude på kanten. Fyret har en særlig historie, da man i 2019 satte det på skinner og flyttede det ca. 19 meter længere ind i landet af frygt for, at det ville ende i havet. Dette var en stor begivenhed, som tiltrak mange besøgende.

Er I til aktivitet i jeres ferie, kan I slå vejen forbi Skallerup Seaside Resort. Her er der noget for hele familien: badeland, legeland, sportshal, minigolf, sportsbaner, en udendørs paddlebane, flere legepladser og et wellness-område. 

Book jeres næste ferie i dette skønne feriehus allerede nu og skab minder for livet - vi ønsker jer en rigtig dejlig ferie! 

Faciliteter

Feriehus
Hund tilladt
Energivenligt feriehus
Ladestander til elbiler
Elvarme
Mulighed for miniferie
Egen indgang
Nøgleboks ved feriehuset
Afstand strand: 600 m
Afstand indkøb: 1,8 km
Afstand til golfbane: 6,3 km

Last minute og priser pr. periode

Kort

Hybenvej 17, Lønstrup, 9800 Hjørring, Nordjylland

Vælg periode

Gæster1 gæst
Børn0 børn
HusdyrDer må medbringes 1 husdyr
Hybenvej 17, Lønstrup9800 Hjørring, Nordjylland
FerieboligsidenHus nr. 143

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med din booking.

info@ferieboligsiden.dk

Denne feriebolig udlejes af V·Kysten, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Eventuelle klager kan indbringes for Ankenævnet for Feriehusudlejning (feriehusklage.dk).

Frakr. 5.336/ uge