Spring til indhold
Samme pris som hos bureauet · Nem booking · 200.000+ medlemmer
Møllebakkevej 54, Hjørring – billede 11 / 28
ID 254

Møllebakkevej 54, Hjørring

NordjyllandLønstrup
Pris i uge 38 fra:kr. 5.132/ uge
104 m²
6 pers.
2 bad
3 vær.
1 husdyr tilladt
1200 m

Beskrivelse

Lyst feriehus med spa og sauna i Lønstrup

Drømmer I om feriedage tæt på Vesterhavet, hvor tempoet sænkes, og der er tid til både hinanden og de små øjeblikke? I den hyggelige kystby Lønstrup venter dette lyse og rummelige feriehus med plads til 6 personer. Her får I skønne rammer om en familieferie med både indendørs og udendørs spa, sauna, brændeovn og en stor terrasse – alt sammen i gåafstand fra Lønstrup Strand og byens hyggelige liv.

 

Indenfor bliver I mødt af et lyst, indbydende og meget velindrettet sommerhus, hvor den gode loftshøjde giver opholdsrummet en særlig følelse af luft og rummelighed. Her er der kræset for både kvalitet og gode løsninger, og huset danner en dejlig ramme om feriedage, hvor der skal være plads til både fællesskab og afslapning.

Husets naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter sammen. Det lyse og veludstyrede køkken har alt, hvad I skal bruge til at tilberede feriens måltider, mens spisebordet inviterer til lange middage, brætspil og gode snakke, der gerne må trække ud.

Feriehuset har tre dejlige soveværelser og plads til i alt 6 personer. To af værelserne er indrettet med dobbeltseng, mens det tredje har to enkeltsenge. Det gør huset velegnet til både familieferien og ferien med venner eller flere generationer under samme tag.

Når dagen går på hæld, kan I finde jer til rette i sofahjørnet, smække benene op og nyde varmen fra brændeovnen. Og trænger kroppen til lidt ekstra forkælelse efter en dag ved stranden eller på oplevelse langs Vestkysten, byder husets store badeværelse på et dejligt spabad.

Som en ekstra lille wellnessafdeling finder I ved terrassen endnu et badeværelse med bruseniche og toilet samt en sauna, hvor varmen kan få roen til at sænke sig.

 

Sengefordeling

Soveværelse 1: 2 sovepladser (dobbeltseng 180x200 cm)

Soveværelse 2: 2 sovepladser (dobbeltseng 180x200 cm)

Soveværelse 3: 2 sovepladser (2 x enkeltsenge 90x200 cm)

 

Udendørs

Fra huset træder I direkte ud på en stor og skøn terrasse, der giver rig mulighed for at nyde ferielivet under åben himmel. Her er der god plads til at flytte sig efter solen, vinden og dagens rytme, og uanset tidspunktet er der gode muligheder for at finde en lun solkrog.

Fra køkkenet er der direkte adgang til den del af terrassen, hvor den udendørs spa venter. Sænk jer ned i det varme vand, mærk den friske luft og bliv siddende, når mørket falder på, og stjernerne kommer frem. Lige ved siden af ligger badeværelset med sauna, toilet og bruseniche, så husets wellnessfaciliteter også bliver en naturlig del af udelivet.

Den store grund giver samtidig masser af plads til leg og aktiviteter, mens de voksne finder en god plads på terrassen og nyder de rolige ferietimer.

 

Aktiviteter og oplevelser i området

Feriehuset ligger i skønne Lønstrup i Nordjylland, og her har I både strand, natur og byliv inden for behagelig rækkevidde. En gåtur fører jer til Lønstrup Strand og Vesterhavet, hvor brede vidder, frisk havluft og det særlige lys langs Vestkysten danner kulisse om alt fra friske morgenture til lange sommeraftener ved vandet.

Gå også en tur ind til centrum af den stemningsfulde kystby Lønstrup. Her finder I hyggelige caféer og restauranter, spændende butikker og de mange kunsthåndværkere, som byen er kendt for. Flere steder kan I kigge indenfor i de åbne værksteder og opleve keramikere, glaspustere og andre lokale kunstnere arbejde med deres håndværk.

En ferie i Lønstrup bør også byde på en tur til Rubjerg Knude Fyr og det imponerende klitlandskab omkring fyret. Er I på familieferie, kan I desuden besøge Skallerup Seaside Resort, hvor der venter et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Og får I lyst til en dag med shopping, cafébesøg og lidt mere byliv, ligger Hjørring inden for kort køreafstand.

 

Glæd jer til en ferie med Vesterhavet tæt på, plads til nærvær og jeres egen lille wellnessoase. Book jeres næste ferie i Lønstrup og lad feriedagene begynde.

Faciliteter

Feriehus
Hund tilladt
Nyhed
Nøgleboks ved feriehuset
Elvarme
Mulighed for miniferie
Røgalarm
Afstand indkøb: 1,2 km
Afstand strand: 1,2 km

Last minute og priser pr. periode

Kort

Møllebakkevej 54, 9800 Hjørring, Nordjylland

Vælg periode

Gæster1 gæst
Børn0 børn
HusdyrDer må medbringes 1 husdyr
Møllebakkevej 549800 Hjørring, Nordjylland
FerieboligsidenHus nr. 254

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med din booking.

info@ferieboligsiden.dk

Denne feriebolig udlejes af V·Kysten, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Eventuelle klager kan indbringes for Ankenævnet for Feriehusudlejning (feriehusklage.dk).

Frakr. 5.132/ uge