Spring til indhold
Samme pris som hos bureauet · Nem booking · 200.000+ medlemmer
Ved Stranden 4, Nørlev, Hjørring – billede 11 / 16
ID 181

Ved Stranden 4, Nørlev, Hjørring

NordjyllandNørlev Strand
Pris i uge 46 fra:kr. 7.152/ uge
52 m²
4 pers.
1 bad
2 vær.
1 husdyr tilladt
30 m

Beskrivelse

Moderne feriehus med kun 30 meter til vandkanten

Ved vandkanten i Nørlev finder I dette dejlige feriehus, som blev gennemgående renoveret i 2024. Huset er lyst og indbydende med en god planløsning, ideel for et par, der ønsker at nyde ferien tæt på hav og sandstrand. 

Kun 30 meter fra huset, ad en privat sti, står I med fødderne i sandet – placeringen af dette feriehus fås simpelthen ikke bedre! Og som en ekstra bonus: Fortsætter I blot 75 meter længere hen ad stranden, forsvinder stenspærringen, og her åbner sig en bred, hvid sandstrand, hvor I også kan tage en dukkert i det forfriskende hav.

Huset byder jer velkomne i et velfungerende og overdækket vindfang, hvor der er plads sko og jakker, inden I træder direkte ind i husets lyse og indbydende opholdsrum. Her mødes I af et dejligt køkken i åben forbindelse med spiseafdeling og et hyggeligt sofahjørne. Fra opholdsrummet har I en fantastisk udsigt til klitterne og det brusende Vesterhav, og lyset strømmer ind gennem de store vinduer.

Fra opholdsrummet er der adgang til en lille gang, som fører til et mindre soverum med en enkeltseng, et soveværelse med dobbeltseng og et skønt og lyst badeværelse med bruseniche og en håndklædetørrer. Fra soveværelset og badeværelset har I udgang til den østvendte terrasse og udebruseren.

Huset er energivenligt og opvarmes med varmepumpe kombineret med en brændeovn, som sikrer en dejlig varme hele året rundt.
Der er også opsat en ladeboks til opladning af elbiler. 

 

Sengefordeling

Soveværelse 1: 2 sovepladser (dobbeltseng 180x200 cm)
Soveværelse 2: 1 soveplads (Daybed, benyt hynde fra solseng)
Stuen: Sovesofa
 

Udendørs

Fra stuen kan I åbne den store skydedør og træde ud på en skøn terrasse, som er omkranset af et lavt stakit. Herfra kan I nyde alle jeres måltider med lyden af havets brusen fra den anden side af klitten og ikke mindst opleve solnedgangen fra trappe-terrassen.
Der er også hyggelige terrasseområder på østsiden af huset, et perfekt spot til at nyde morgenkaffen. Læn jer tilbage i loungeområdet og træk den friske havluft helt ned i lungerne - det fås ikke meget bedre!

Efter en dejlig sommerdag på stranden kan I skylle sandet af kroppen under udendørsbruseren. 

Husets unikke placering gør det muligt at nyde betagende solnedgange direkte fra huset eller på stranden, hvor himlens farver skifter smukt.
Huset er beliggende på en stor fredet naturgrund med god afstand til naboerne.
 

Aktiviteter og oplevelser i området

Efter en god gåtur langs vandet kan I besøge den lille café, Havs Nørlev, og nyde en kop kaffe eller en lækker is på den hyggelige terrasse. Cafeen har gennem hele sommeren flere hyggelige arrangementer, der er et besøg værd.

Fra Nørlev er der kort afstand til den charmerende kystby Lønstrup, hvor I finder et væld af hyggelige cafeer og restauranter, gode butikker samt en del kunsthåndværkere, hvor I har mulighed for at besøge de åbne værksteder og følge kunsthåndværkernes arbejde.

Søger I mere aktivitet i ferien, kan I besøge Skallerup Seaside Ressort. Her finder I et stort badeland, legeland, sportshal, udendørs padelbane, minigolf og flere legepladser samt boldbaner. Er I mere til en omgang wellness, kan I nyde en dag i Romulus med blandt andet termalbade, dampbade og saunaer - oplev også et saunagus med de dygtige gusmestre.

Hold evt. formen vedlige med løbeture på stranden eller i den spændende natur. Feriehuset ligger endvidere tæt på Cykelrute 1 og kun få kilometer fra moutainbikesporet i Tornby Klitplantage. 

Der er ingen tid at spilde - book allerede nu jeres næste drømmeferie og oplev det bedste af Nørlevs kyst! 

Faciliteter

Feriehus
Renoveret
Havudsigt
Hund tilladt
Energivenligt feriehus
Naturgrund
Ladestander til elbiler
Mulighed for miniferie
Premium
Elvarme
Egen indgang
Røgalarm
Nøgleboks ved feriehuset
Afstand indkøb: 2,4 km
Afstand til golfbane: 8,5 km
Afstand strand: 30 m

Last minute og priser pr. periode

Kort

Ved Stranden 4, Nørlev, 9800 Hjørring, Nordjylland

Vælg periode

Gæster1 gæst
Børn0 børn
HusdyrDer må medbringes 1 husdyr
Ved Stranden 4, Nørlev9800 Hjørring, Nordjylland
FerieboligsidenHus nr. 181

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med din booking.

info@ferieboligsiden.dk

Denne feriebolig udlejes af V·Kysten, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Eventuelle klager kan indbringes for Ankenævnet for Feriehusudlejning (feriehusklage.dk).

Frakr. 7.152/ uge